VOLIÈRE / FUZZY

voliere_udstilling.jpg
31-05-2018

 

 

31. maj 2018 - 18. august 2019

---

 

SANS OG SAMLING er fællesbetegnelsen for fire

særudstillinger i 2018, der fejrer Cobra

i 70-året for bevægelsens stiftelse.

 

Komponisten Fuzzy har skabt en sanselig VOLIÈRE

omkring et af Carl-Henning Pedersens

yndlingsmotiver, fuglen. Lyt til billederne,

når to kunstformer taler sammen i udstillingen... 

 


 

Komponisten Fuzzy har skabt det elektro-akustiske musikværk VOLIÈRE inspireret af Carl-Henning Pedersens kunstneriske univers, og titlen refererer netop til et af malerens yndlingsmotiver, fuglen.

 

VOLIÈRE består af ti satser af 3-7 minutters varighed, der i dagens løb afspilles i skiftende rækkefølge adskilt af pauser i varierende længde. Resultatet heraf er et foranderligt og levende musikstykke, der føjer en ny, sanselig dimension til Carl-Henning Pedersens farvestærke og fantasifulde malerier.

 

Både i musikken og i billedkunsten er balancer og form afgørende – og begge kunstarter handler ifølge Fuzzy ikke mindst om ’det, som ikke kan beskrives med ord’. ”Det, som jeg oplever, er balancer. Når jeg ser et billede, kan det godt skabe en eller anden form for musik i mit hoved, men det er aldrig en musik, der illustrerer billedet, snarere det modsatte. Billeder sætter altid gang i noget i mig. Ikke mindst Carl-Henning Pedersens værker”, udtaler han om billedkunstens særegne musikalitet.

 

I VOLIÈRE transformeres mødet mellem værk og beskuer, når to kunstformer taler sammen og skaber en unik og sanselig værkoplevelse.

 

 

 


UDSTILLINGEN ER STØTTET AF

Knud Højgaards Fond  |   Ny Carlsbergfondet   Helle Mau Jensen og Døtres Almennyttige Fond   15. Juni Fonden
Augustinus Fonden  |  Toyota Fonden  |  Beckett-Fonden   A.P. Møller Fonden   Spar Nord Fonden  |  Herning Kommune
Buddha Board   Per Nørhaven   Bestseller Retail Europe A/S   Nygård Ølby   Carl-Henning Pedersens Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond   Ege Tæpper   Midtjydsk Skole- og Kulturfond   Lysgaard Fonden