En introduktion til Else Alfelt (1910-1974)

 

Med udstillings- og billedtitler som Bjergenes skønhed, Drømmen og bjergene, Land af evighed, Et digt om fuldmånen, Universets blomst og Farvernes univers sammenfattes Else Alfelts fascination af naturen og universets forunderlige fænomener: jorden, vandet, bjergene og månen. Begreber som 'det uendelige', 'universet' og 'det kosmiske' falder naturligt én ind i fortolkningen af hendes billedunivers.

 

 

I Else Alfelts kompositioner aner man surrealismens forkærlighed for automattegningen. De veksler mellem bløde, organiske linjeforløb - spiraler eller cirkelslag - og hårde, geometriske, spidse linjer. Kunstnerens fremgangsmåde følger et ganske bestemt skema, hvor kompositionens grundlinjer skitseres med blyant på billedfladen, hvorefter nøje afstemte farvenuancer males op i de felter, der opstår mellem linjerne. Et spindelvævstyndt linjeforløb fremkommer der, hvor baggrundens hvide farve træder frem. I Else Alfelts mere frie arbejder males motivet op med adskilte farvestrøg, hvor farvenuancerne sættes op ved siden af hinanden i et rytmisk forløb.

 

Spiralmotivet er en fast bestanddel af hendes billedsprog og får med årene en tydelig symbolsk betydning som et billede på livets evige gentagelse: fødsel, liv og død. Ikke blot formmæssigt, men også tankemæssigt spejlede Else Alfelt sig i stigende grad i den japanske kultur og ideen om en forening af kosmos og altet.