En introduktion til Carl-Henning Pedersen (1913-2007)

Carl-Henning Pedersen er ikke uden grund blevet karakteriseret som eventyrets maler, hans billedverden befolkes med væsener, der synes at være af en anden verden - magiske og fortryllende. De svævende figurer og den blå farveskala er hans varemærke og det karakteristiske, ekspressive, fabulerende og poetiske billedsprog er kendt og elsket af et stort publikum. Carl-Henning Pedersens ekspressive og spontane maleri er rundet af det moderne abstrakte maleri - men ingenlunde forestillingsløst. Den billedverden, som han har dyrket fra første færd, er karakteriseret ved at rumme en række figurer som sammensættes i stadig nye konstellationer: fugle, sole, heste, skibe.,

 

Carl-Henning Pedersen blev født i 1913 i København. Hans familie tilhørte arbejderklassen og Carl-Henning Pedersen voksede op med et stærkt politisk engagement. Som ung drømte han om at blive komponist eller arkitekt. Et ophold på Den Internationale Højskole i 1933 fik imidlertid afgørende betydning for hans fremtid. Her mødte han Else Alfelt (1910-1974), og hun introducerede ham til malerkunsten. Parret blev gift året efter og i 1936 debuterede de begge på Kunstnernes Efterårsudstilling i København.

Indtil Else Alfelts død i 1974 levede parret tæt sammen i et inspirerende livs- og arbejdsfællesskab. Men Carl-Henning Pedersen er også at finde i de grupperinger, der i årene før anden verdenskrig lancerede den moderne, abstrakte kunst i Danmark. Carl-Henning Pedersen deltog aktivt i Liniens aktiviteter - en sammenslutning af kunstnere, der i årene 1934-39 udgav et toneangivende kunsttidsskrift og præsenterede den moderne abstrakte malerkunst på en række udstillinger. Da Linien gik ind, meldte han sig i 1942 i Høstudstillingens rækker. Under anden verdenskrig bidrog han med en række artikler og tegninger til tidsskriftet Helhesten.

Carl-Henning Pedersen var også med da den legendariske Cobra-bevægelse blev dannet i 1948, her fandt han ligesindede kunstnere, der delte hans ideer om en kunst baseret på frihed, fantasi og spontanitet. Carl-Henning Pedersens udstillingsaktiviteter tog til op igennem 50'erne. Han modtog Eckersberg Medaljen i 1950 og Guggenheimprisen i 1958. Carl-Henning Pedersens internationale gennembrud kom i 1962, hvor han var Danmarks officielle repræsentant på Biennalen i Venedig.

Året efter hædredes han med Thorvaldsens Medalje. Med udsmykningsopgaver i 60'erne og 70'erne markerede Carl-Henning Pedersen yderligere sin position som en af Danmarks store kunstnere med en række monumentale udsmykningsopgaver: Mosaik, H.C. Ørsted Instituttet (1959-64), Keramisk udsmykning, Angligården (1966-68), Mosaik, John F. Kennedy-skolen i Gladsaxe, 1974, Keramisk udsmykning af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museet (1975 og 1992).

I 1983 påtog Carl-Henning Pedersen sig, på opfordring af Statens Kunstfond, udsmykningen af Ribe Domkirke. Carl-Henning Pedersen valgte et udsmykningsprogram, der omfattede mosaikker, glasmosaikker og kalkmalerier, og han gengav de bibelske fortællinger i sin egen meget personlige tolkning.

Carl-Henning Pedersen har internationalt markeret sig med en række fornemme udstillinger på kunstmuseer og gallerier verden over, og han er repræsenteret på nogle af de største museer. Gennem årene har der ofte været bud efter ham og der er konstant udstillinger i ind- og udland med hans værker. Kombineret med en imponerede rejseaktivitet efterlader det indtrykket af en kunstner, for hvem det er vigtigt at suge indtryk til sig, for også at kunne udtrykke sig. En kunstner, der var i konstant bevægelse, og som så snart værket var skabt, måtte dele det med andre. Her finder man også forklaringen på, at han gennem årene gavmildt har doneret et stort antal værker - ikke blot til museet i Herning, men også til andre kunstmuseer i ind- og udland.

Da Else Alfelt døde i 1974, var det ikke blot et farvel til Carl-Henning Pedersens elskede livsledsager, men også til hans nærmeste kritiker og arbejdskollega. De fik 40 år sammen og Carl-Henning Pedersen har næppe kunnet forvente at opleve endnu et langt og inspirerende parløb med en kvinde. Men skæbnen ville det anderledes. I 1975 mødte han under et ophold i Jerusalem den norske kunstner Sidsel Ramson. Få år efter giftede de sig og mødet med Sidsel Ramson markerede et vendepunkt i hans liv, malerierne er i kunstnerens modne år blevet stadig friere og mere glødende i farven. Parrets faste base har gennem mange år været deres pragtfulde landsted i Molesmes, Frankrig og i de senere år, også bopælen på Frederiksberg. Her befandt kunstneren sig i sit rette element, tæt på himmelhvælvet og magien: "Jeg maler måske ikke landskaber, men så himlen. Og for at gøre det, må man opholde sig under himlen, følge himlens skiftende lys, føle det magiske ved at opholde sig på denne jordklode under himlen, og lade sin fantasi udfolde sig i himmelrummet, - hvor skulle ellers "Den blå fugl" flyve eller "Den vingede hest"? (Carl-Henning Pedersen: Himlens Port, 1985).