På bagsiden...

Webbanner_Paa_bagsiden_Uden_Coming_up.jpg
16-09-2016

 

 

17. september 2016 - 19. marts 2017

 

I museets samling er der, bag ved de velkendte lærreder af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt, et hav af bagsider, der udgør en unik samling af hidtil skjulte malerier. Udstillingen På bagsiden... åbner op for denne skat og sætter spotlight på de skjulte bagsider.

 


Carl-Henning Pedersen blandt sine billeder, der opmagasineres på Carlsbergs loft, 1966
Foto: Berlingske Tidende ved Gunnar Jespersen

 

På bagsiden... er en udstilling om Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt og kunstens bagsider.

 

”På bagsiden” rummer flere betydninger. For eksempel den fysiske bagside af værket, hvor man ofte kan finde forskellige typer af informationer om dets historie: Hvornår er værket blevet til? Hvor har det været udstillet? Er værket konserveret på en særlig måde? Eller gemmer bagsiden måske på endnu et værk?

 

Men ”på bagsiden” kan også betyde ”på den anden side” eller ”bagsiden af medaljen”, og her giver værkerne anledning til andre typer af spørgsmål - om kunstneren selv og om motiverne bag værket. Hvorfor er der for eksempel malet på både forsiden og bagsiden af lærredet?

 

Udstillingen opfordrer os til at kigge en ekstra gang: På kunstværkerne selv og deres skjulte bagsider – men også på kunstnerens dybere motivationer for at male og skabe kunst.