Uropførelse af Panta Rei - en del af Herning Opera Festival. 1. september 2019, kl. 14.00

Uropfoerelse.JPG
27-03-2017

Øverst t.v. Herning Kirkes Drengekor, Sopran. Foto: Peter Skjold. Nederst komponist Ditte Rønn

 

Uropførelse
Panta Rei

I 2019 er Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum at finde blandt aktørerne i Herning Opera Festival.
I den anledning præsenteres for første gang lydværket ”Panta Rei” skabt af den danske komponist Ditte Rønn
på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum. 

 

Dato: 1. september 2019 kl. 14.00
Sted: Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Musem
Det er gratis at deltage i arrangementet
OBS. Der tages forbehold for ændringer i arrangementet

Læs mere om Herning Opera Festival her

 

PANTA REI 
- af komponist Ditte Rønn

’Panta Rei’ er et elektroakustisk værk for 8 højtalere skabt i dialog med malerier af Carl-Henning Pedersen (1913-2007).
I lydværket vil Ditte Rønn respondere på malerierne, men også på Pedersens klare vision og drivkraft.
Værket består af 7 satser på ca. 3-6 min, i alt ca. 30 min.
-  og indeholder optagelser med komposition og improvisation for klassisk sopran, violin, viola, cello.
Sammen med Rønns eget bidrag bearbejdes lyden elektronisk for til sidst at skabe et flerdimensionelt lydunivers. 


I skabelsen af værket stiller Ditte Rønn sig skulder ved skulder med den danske CoBrA-kunstner Carl-Henning Pedersen, hvorfra hun i lige stor grad lader sig inspirere af kunstnerens malerier, som af hans budskaber og filosofiske overvejelser.
Hos Carl-Henning Pedersen var troen på spontaniteten som den bærende kraft grundlæggende for alt, hvad han skabte og som titlen ”Panta Rei” antyder, vil Ditte Rønns værk ved hjælp af et randomiseret system kontinuerligt antage nye formationer og dermed være ”i bevægelse”.  

Carl-Henning Pedersen, Løbende dyr, 1955

Byggestenen i ”Panta Rei” skabes af sopran, strygertrio og slagtøj ad.lib., med blandt andre sopranen Cecilie Cramon. 
Værket indspilles uden effekter og består af både nedskrevne og åbne kompositioner samt improvisation efter oplæg.
Hermed søges at mime og fastholde den spontane proces i Carl-Henning Pedersens billedende værk.
Det endelige lydværk efterbehandles elektronisk i samarbejde med lydmand Kim Engelbredt.   

Lydværket Panta Rei indgår efterfølgende i udstillingen af samme navn,
som vises på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum.

 


PANTA REI ER STØTTET AF:  STATENS KUNSTFOND  |  KODA KULTURMIDLER   |  HERNING KOMMUNE