Oplev lydværket OPHAV i Fantasiens leg om livets hjul

ophav.jpg
25-06-2021

 

 

 

I udkanten af Herning finder man den historiske bygning Angli, der i dag er en del af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum.
Set fra oven danner bygningen en cirkulær form med et indre areal på 1000 kvadratmeter.
På væggene mødes man af Carl-Henning Pedersens keramiske hovedværk Fantasiens leg om livets hjul fra 1966-68. Når vi står i rummet, ser vi over os kun den blå himmel og under os det grønne græs, hvor Carl-Henning Pedersen i 2007 er stedt til hvile.

I dette unikke rum, der har store aktier i såvel dansk industrihistorie som kunsthistorie, har man fra august 2021 kunnet opleve lydværket OPHAV skabt af den danske komponist Ditte Rønn.
Værket blev lanceret i forbindelse med den 3. udgave af Herning Operafestival og er blevet forlænget frem til udgangen af 2023.


Værket på én gang ”taler” om, kommenterer på, og fortolker værket Fantasiens leg om livets hjul.
Lydværket aktiveres ved bevægelsessensorer ved indgangen til den indre gård og kommer den besøgende i møde via et 14. kanals højtalersystem, placeret på taget af den runde bygning og indhyller den besøgende i 360 graders lyd. 

 

OPHAV og Fantasiens leg om livets hjul er offentligt tilgængelige og gratis for alle. 

 

OPHAV er en del af projektet Kunsten & Klangen 2020-2022 - et skabende møde mellem billedkunst, scenekunst og musik.

 

 

PROJEKTET ER GENERØST STØTTET AF: