I slutningen af 1950’erne lod Else Alfelt og Carl-Henning Pedersen sig inspirere af Italiens strålende mosaikker og den særlige Ravenna-teknik. I Bovbjerg forvandlede de håndhuggede glasstifter til monumentale værker – skabt af lys, farve og bevægelse.Hør den fascinerende fortælling om dengang togvogne fyldt med glas fra Murano ankom til Vestjylland for at blive til verdenskunst, og oplev et af mesterværkerne.
Fredagsfortælling er museets ugentlige fortællestund. Hver fredag kl. 10.30 - 11.30 kan du opleve en kort, levende kunstfortælling på dansk med en af museets formidlere. Vi slutter af med kaffe og hyggeligt samvær i mikrocaféen Aages Corner i Angligården.
Book din billet allerede nu HER.
OBS: begrænset antal billetter og max to billetter pr. køb. Billetten giver kun adgang til fredagsfortælling sammen med betalt entré til Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum på den pågældende dag (gratis entré for Klub Cobra). Besøger I museet som en gruppe, henviser vi til, at I på forhånd, og i god tid før besøget, booker en omvisning eksklusivt for jer.