UDSOLGT: Formiddagsfokus: CoBrA-kunst i kirken 13. marts 10 -11.30

PEDT1DECO59.jpg
03-01-2025

 

FORMIDDAGSFOKUS:
CoBrA-kunst i kirken

 

torsdag den 13. marts kl. 10.00 – 11.30

 

Kom til formiddagsfokus på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og få en hyggelig formiddag i kunstens tegn.

Til formiddagsfokus formidler vi et spændende tema fra museets udstillinger. Over en kop kaffe/te og en let formiddagsanretning vil formidlingsinspektør Helle Forbech Hvergel holde et oplæg over temaet. Herefter er der mulighed for sammen at opleve udstillingerne på museet.

Til forårets formiddagsfokus dykker Helle Forbech Hvergel ned i en af sidehistorierne til den aktuelle udstilling IMPRESSIONISTISKE ERINDRINGER, når hun deler fortællinger om CoBrA-kunst i kirken. I 1980’erne fik Carl-Henning Pedersen til opgave af udsmykke apsis i Ribe Domkirke. Dette gav anledning til en ualmindeligt ophedet debat både i og uden for Ribe om valget af netop CoBrA-kunstneren Carl-Henning Pedersen – der tilmed ikke var kristen i traditionel forstand – til udsmykningen af landets ældste domkirke.

___________________________________________________________________________________________________________

Det koster 100 kr. pr. person at deltage (inkl. forplejning).
Halv pris for kortholder af KLUB COBRA!

Tilmelding er nødvendig og sker efter først til mølle-princippet igennem Place2Book her:
UDSOLGT!!