HIMMELSKE DAGE PÅ HEDEN: Bibelrefleksion v. Biskop Humphrey Safaraz Peters 2. juni kl. 8.45-9.30

himmelske_dage_logo.jpg
18-03-2017

Bibelrefleksion v. Biskop Humphrey Safaraz Peters
Apostlenes Gerninger kap. 10 – Peter og Cornelius



Den globale verden, fællesskab og folkelighed
Peter får et guddommeligt syn, som kalder ham til at bryde grænser. I det efterfølgende møde med Cornelius opdager Peter evangeliets globale dimension. Det gode skal deles ud også på tværs af skel.

Folkelighed
Folkelighed er en invitation, en invitation til noget levende, til fællesskab, til samtale, til noget vi identificerer os med. Folkelighed udleves i musik, i humor, i kultur, i fest og er et element i alle aspekter af tilværelsen. Kirken kan kun være kirke, hvis den på de præmisser er folkelig.

 


2. juni kl. 8.30-9.45
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum

Birk Centerpark 1, 7400 Herning. Bibelrefleksionen afholde indenfor i museet.
Bibelrefleksionen er på engelsk.


KØB BILLET NU 


 

Bibelrefleksionen holdes af Biskop Humphrey Safaraz Peters

Biskop Humphrey Safaraz Peters ved, hvad det vil sige at være kristen og kirke i det terrorramte Peshawar i Pakistan. Pakistans kirke beskriver sig selv som en kirke på torne i den islamiske verden. De kristne udgør omkring 1,6% af de 179 mio. indbyggere i det altdominerende muslimske land. Livet som kristen kan være farligt – ikke mindst hvis man er konvertit. Selvmordsangreb og kristne der bliver brændt levende er en del af deres historie og hverdag.
Hvordan elsker man sin næste i et farefuldt stift på grænsen mellem Pakistan og Afghanistan? ”Først og fremmest skal man tilgive. Efter bomberne over All Saints-kirken blev jeg spurgt, om ikke de kristne skulle have deres eget hjemland. Men jeg sagde: Det er ikke løsningen. Lad kirken være alle steder i verden. Lad kirken være en kilde til glæde og velsignelse for det land, den lever i.”